Titel: ”Slettet” Forfatter(e): Teri Terry Serie: Slated #1 Sideantal: 312 Forlag: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck Udgivet: 01.05.2013 Læst på: Dansk
Kylas hukommelse er blevet nulstillet, hendes personlighed er væk.
Hun er blevet SLETTET …
Styret hævder, at hun har været kriminel, og at de vil give hende en ny chance – hvis hun altså følger spillereglerne.
Men mod alle odds begynder fragmenter af ubehagelige minder at dukke op i Kylas bevisthed.
Og hun er langtfra sikker på, at tingene er, som de ser ud, og at folk omkring hende taler sandt. Hvem kan hun stole på?
Dystopi plejer normalt ikke rigtig at være min genre. Jeg kan nemlig af en eller anden årsag ikke rigtig leve mig ordentligt ind i bøgerne, da det virker så fjernt. Men lige så snart jeg læste bagsideteksten på denne, var der ingen tvivl om, at jeg blev nødt til at læse den. Den lød simpelthen SÅ spændende, hvilket den i den grad også var! Jeg havde i hvert fald meget svært ved at ligge den fra mig, når jeg først havde sat mig til at læse i den. Og selvom den er dystopisk, levede jeg mig virkelig ind i den. Men jeg tror også, det har noget at gøre med, at den ikke virker så fjern alligevel. For selvom den foregår i fremtiden, og tingene absolut ikke er, som det er i nutidens verden, så virker den alligevel meget realistisk. Jeg sad i hvert fald flere gange med tanken om, at det her jo egentlig godt kunne ske i virkeligheden.
Jeg er helt vild med Kyla, og hele hendes udvikling i løbet af bogen. Jeg synes, der er virkelig fedt, at det faktisk bliver vist, at hun skal lære alt forfra – såsom at en kniv er skarp, og man derfor ikke skal tage fat i bladet på den. Nogle gange sad jeg dog også med en følelse af, at det her burde hun ikke kender til endnu. Det er trods alt, ikke alt de har kunnet nå at lære på skolen, men måske kan dette have noget at gøre med de minder hun også kan huske. Det kan jeg ikke lige finde ud af – men uanset hvad, synes jeg ikke, at det var så slemt, at det gjorde noget for mig oplevelse af bogen.
Desuden er jeg helt vild med, at Kyla går i gennem det samme som en almindelig teenagepige selvom hun er blevet slettet. Hun oplever også forelskelse, og længes efter det første kys fra drømmefyren. Det får mig i hvert fald til at kunne relatere endnu mere til hende.
Jeg er også ret vild med selve historien. Alt det med, at Kyla kan huske brudstykker af hendes “gamle” liv, synes jeg, er virkelig godt fundet på. Det er i hvert fald med til at holde mig fast i historien, og give mig lyst til at finde ud af, hvad der sker, og hvad Kyla finder ud af. Desværre får man ikke rigtig så meget konkret at vide i denne bog, da Kyla stadig er ret forvirret over, hvad det egentlig er, hun kan huske. Men så må jeg jo også bare læse den næste bog – hvilket jeg helt sikkert ikke ville have kunnet lade være med alligevel. Det er historien simpelthen for spændende til.
Bogen er desuden inddelt i ret korte kapitler, hvilket gør den rigtig dejlig at læse. Desuden er den skrevet i et dejligt let sprog, hvilket gør den endnu bedre at læse. Det er i hvert fald sådan en bog, som jeg synes kan læses alle steder og på alle tidspunkter. For selvom man måske har travlt, kan man godt lige hurtigt nå et kapitel eller to.
Denne bog er sendt til anmeldelse, men det er selvfølgelig stadig 100% min egen holdning, der kommer til udtryk.
Først skal der lige lyde en stor tak til min dejlige kæreste, som har skrevet nedenstående anmeldelse. Jeg glæder mig selv til at prøve det, men det kan desværre først blive, når SRP-ræset er ovre i morgen eftermiddag, og jeg synes I skulle have anmeldelsen før, så der var en mulighed for, at I evt. kunne nå at købe det som julegave.
Wonderbook: Book of Spells er et spil der omhandler den såkaldte Book of Spells, som er skrevet af den fiktive heks Miranda Goshawk fra Harry Potter universet. Og lad mig starte ud med at sige, at jeg har en del blandede følelser omkring spillet, men det kan I læse mere omkring længere nede.
Udstyr
Det udstyr man skal bruge til Book of Spells, er selvfølgelig en Ps3, et Playstation Eye Camera og en Playstation Move Controller. Det skal man lige huske at være OBS på, når man køber spillet, da det ikke medfølger. Derudover kræver spillet til tider, at man har lidt armplads, så man ikke lige pludselig får basket en dyr vase på gulvet, eller slået en anden idet man kaster en besværgelse.
Nå ja, det vigtigste udstyr er dog nok selve Wonderbook’en . Det er en fysisk bog du sidder og bladrer i. Den har 12 sider, som hver har en unik billedkode, der læses af kameraet. Det giver også en unik følelse, da man udover en Ps3 Move Controller, også har en fysisk bog, man kan sidde med, og vende og dreje som man lyster.
Video og billede
Det bringer mig videre til billedsiden af Wonderbook: Book of Spells, som jeg ikke kan rose nok. Wonderbook benytter sig af Augmented Reality ved hjælp af bogen og kameraet. Det vil sige, at der lige pludselig kan poppe et græskar ud af bogen på skærmen, og så kan du sidde med den fysiske Wonderbook og dreje den rundt, mens du så har mulighed for at se græskarret fra andre vinkler. Hvis det ikke lyder så fedt at stirre på et græskar fra forskellige vinkler, så glæd dig – Der kommer en hel del ting, hvor du vil sidde og køre bogen rundt og rundt, fordi det bare ser så fantastisk ud på skærmen.
Hvis der skal bringes noget knapt så positivt frem her, er det nok at den fysiske Wonderbook er knap så magisk at kigge på – Den er ærlig talt ret kedelig med sit lyseblå tema, men det gør så også at den stråler ekstra på skærmen. Det er dog en mindre detalje, som ikke holder en tilbage.
Lyd og oversættelse
Lydsiden af Book of Spells er også ret god. Musikken har en Harry Potter-stemning over sig, samtidig med at lyden fra de forskellige besværgelser, også er ret lækker for ørerne. Desuden bliver jeg også nødt til at rose den danske stemme og oversættelsen af Book of Spells, da den er en af de bedste, jeg har oplevet længe. Der er ingen jokes, der er dårligt oversat, så de går tabte på dansk, at finde her.
Gameplay
Så til et desværre mere negativt punkt nemlig gameplay og opbygningen af Book of Spells. Bogen er delt op i fem kapitler med to dele i hver. Dette er lavet så det passer med de 12 sider, man har at gøre godt med. I hvert kapitel lærer man fire besværgelser, og skal så klare en ”kapitel opgave”, som inkluderer de fire besværgelser. Det første kapitel fungerer godt, og man følger godt med for at lære de forskellige tegn, man skal tegne med sin Move Controller for at lave besværgelserne. Besværgelserne kommer i to forskellige typer, den ene skal man skyde afsted ved at ”kaste med håndleddet”, mens den anden skal aktiveres ved at trykke ned på en knap.
Men når man har klaret første kapitel, får man dog ikke rigtig brug for de fire besværgelser igen, da der bliver introduceret fire nye besværgelser i næste kapitel, som så skal bruges til dets kapitels opgave. Gameplay bliver derfor meget hurtigt ensformigt, på trods af man får nye besværgelser at lege med. Derfor bliver det en del sjovere, når man oplever, at der f.eks. er blade i bogen, som man skal sidde og børste af sin Wonderbook, eller at bogen er gennemblødt, så man skal holde den på højkant for at vandet løber af osv. Den slags er der flere af, og de løfter indtrykket en del.
En sjov detalje jeg lod mærke til var at ved kapitel 1-2 og vist nok også 3, bliver man opfordret til, at man skal se og høre alt, man kan, mens jeg følte, at jeg næsten blev demotiveret, da jeg oftere hørte ”You can also just skip to the next page if you like”, hvilket man faktisk lidt føler, at man bliver nødt til, da det er så ensformigt.
En anden ting var, at da der bliver introduceret fire nye besværgelser i hvert kapitel, regnede jeg lidt med, at der måske ville komme en stor opgave til sidst, der ville benytte sig af alle besværgelserne, man har lært, men det kommer der desværre aldrig. Man kommer altså kun et par gange til, at skulle bruge en besværgelse, man lærte i første kapitel, men ellers er de bare unødvendige for resten af kapitlerne. Dette virker ret ærgerligt, da jeg synes, det sjoveste i Book of Spells er at regne opgaverne ud, som der så desværre kun er fem af.
Målgruppe
Aldersgrænsen på Book of Spells ligger på 7 år, jeg vil dog mene, at målgruppen mere ligger på omkring 10 år, da jeg synes, det er vigtigt at kunne læse rimelig godt, for at kunne få det optimale ud af spillet. Det består nemlig hovedsageligt af fortællinger. Det meste tekst bliver dog læst op, så de fleste kan forstå det, men jeg tror det er endnu sjovere, hvis man selv kan sidde og følge med i teksten. Jeg vil dog sige, at jeg ikke kun synes, at spillet er til børn. Jo, selve gameplayet egner sig nok bedst til børn, men selve det med, at det benytter sig af “Augumented Reality”, tror jeg også at mange lidt ældre vil finde interessant – jeg gjorde det i hvert fald, og jeg er 20 år. Desuden har spillet også en god humor.
Levetid
Det største minus ved Book of Spells er nok levetiden og genspilningsværdien. Det tog mig 7-8 timer at klare, og det er med alt den leg, jeg lavede, fordi jeg sad og prøvede alle mulige forskellige ting, for at teste hvordan systemet fungerede. Jeg synes dog ikke, spillet har den store genspilningsværdi, for når du har klaret de forskellige kapitler, er der ikke rigtig mere at lave. Du åbner for nogle gåder i løbet af spillet, men det bliver heller ikke til meget mere end det. Jeg kunne dog nok godt finde på, at starte det igen for, at lege med et par besværgelser, men det ville nok ikke være sjovt mere end ti minutter, da der desværre ikke er så meget at lave, når man har klaret det.
Så alt i alt synes jeg, det er et spil, der er værd at prøve, og som har nogle virkelig specielle features heriblandt selve Wonderbook’en, men nok ikke et, som jeg ville tage frem og spille meget mere igen. Desuden kan jeg se et stort potentiale i denne måde at spille på, og så var spillet også ret underholdene i den korte til, jeg synes, jeg kunne bruge på det.
Dette produkt er sendt til anmeldelse, men det er selvfølgelig stadig 100% min (i dette tilfælde min kærestes) egen holdning, der kommer til udtryk.
Jeg synes virkelig ikke, det er særlig længe siden, at jeg postede mit sidste indlæg, holdte klassefest, 18 års og startede i skole – men det er næsten et halvt år! Wow, hvor er tiden virkelig bare gået stærkt, og hvor har jeg haft alt for meget andet at skulle nå. Jeg er generelt ikke så meget for, at undskylde for manglende blogging, men alligevel synes jeg lidt, at I fortjener en undskyldning, altså hvis der stadig er nogle læsere tilbage?
Undskyld at jeg ikke for opdateret særlig ofte! Jeg håber virkelig snart, at det bliver bedre, men jeg må nok desværre indse, at der er nok at se til med at gå på 3. år på HTX, læse historie på VUC ved siden af og så samtidig være igang med at tage kørekort. Men efter sommerferien håber jeg på, at jeg kommer ind på universitetet (hvilket er stadig ikke helt bestemt), og dermed også får en lille smule bedre tid til, rent faktisk at skrive anmeldelser igen. For nu må I ikke tro, at jeg ikke læser, for det kan jeg skam slet ikke lade være med, heller ikke selvom jeg i princippet ikke har tiden til det. Men det er som om, at anmeldelserne kun bliver påbegyndt, og desværre aldrig færdige, selvom jeg faktisk har en masse bøger, som jeg uden tvivl gerne vil fortælle jer om.
Forresten fyldte bloggen også 1 år her i torsdags, og jeg må sige, at det har været et godt år, på trods af at jeg ikke får skrevet så meget, som jeg har lyst til. Men jeg håber da på, at jeg synes det har været et endnu bedre år næste år!
Og til sidst vil jeg lige sige, at jeg en af de næste par dage (måske endda i morgen), lægger en anmeldelse op af noget, som jeg selv glæder mig meget til at teste
Titel: ”Løgne”, “Hemmeligheder”, “Skandaler” og “Afsløringer” Forfatter(e): Sara Shepard Serie: Pretty Little Liars #1, #2, #3 og #4 Sideantal: 290, 327, 306 og 333 Forlag: Politikens Forlag Udgivet: 01-08-2012 Læst på: Dansk
Spencer er vild med sin søsters kæreste. Aria har fantasier om sin engelsklærer. Emily er forelsket i den nye pige på skolen. Og Hanna bruger nogle hemmelige kneb for at holde sig smuk.
Men den største og mest grusomme hemmelighed er den, de fire piger bærer sammen. Det har de gjort, siden deres smukke veninden Alison forsvandt.
Ingen taler om det, der skete dengang, men pludselig begynder de fire piger at modtage mystiske breve og sms’er fra en, der bare underskriver sig – A.
A ved alt og er parat til at afsløre det hele. Men hvem er det? Og hvad vil A?
Bagsidetekst til bogen “Hemmeligheder” kan læses her. Bagsidetekst til bogen “Skandaler” kan læses her. Bagsidetekst til bogen “Afsløringer” kan læses her.
Jeg havde hverken set TV-serien eller læst nogle af bøgerne på engelsk, dog havde jeg hørt rigtig meget godt om Pretty Little Liars. Jeg var derfor rigtig glad, da jeg så at bøgerne (i hvert fald fire af dem) endelig var blevet oversat til dansk, og jeg skulle uden tvivl læse dem, for de kunne jo kun være gode. Og det var de i hvert fald! Jeg læste alle fire bøger på en uge, da jeg på ingen måder kunne lægge dem fra mig igen, når jeg først havde åbnet dem. Jeg var simpelthen så betaget af historien, og blev virkelig bare nødt til at vide, hvad der ville ske i det næste kapitel.
Hver af bøgerne starter med et kort tilbageblik på, hvad der er sket i de tidligere år, altså før Alison forsvandt. Jeg synes det fungerer rigtig godt, for på den måde får man lidt mere af baggrundshistorien at vide, og får samtidig et større indblik i, hvad der skete i dagene og timerne op til Alisons forsvinden. Derudover er bøgerne inddelt i en masse forholdsvise korte kapitler, hvor man i hvert kapitel følger enten Spencer, Aria, Emily eller Hanna. På den måde får man hver af pigernes historie, og kan følge med i deres tanker og følelser. Desuden finder man på den måde også ud af, hvordan og med hvad A afpresser dem hver især. Ved at man ofte skal vente tre kapitler på at læse fortsættelsen af hver persons historie, gør at man bare bliver endnu mere nysgerrig efter, at vide hvad der nu sker med personen. Dog havde jeg lidt svært ved, at kunne finde rundt i personerne og deres historier i det første stykke af den første bog: Løgne, men efter lidt tid var det ikke længere et problem, for så havde man lært dem at kende. Hver af bøgerne slutter desuden med, at A selv skriver en kort tekst, som på alle måder ligger op til, at man bliver nødt til at fortsætte med at læse den næste bog i serien.
Jeg har læst de to første bøger i Sara Shepards anden serie Lying Game, og har i begge disse bøger været meget begejstret for det lette, men alligevel meget beskrivende sprog, og det er jeg virkelig også i disse. Bøgerne er dejlig lette og læse, de varer dog for kort tid pga. dette, men samtidig beskriver de også tingene rigtig godt. Jeg sad hele tiden med den velkendte følelse af, virkelig at kunne fornemme, hvordan personerne havde det. Desuden synes jeg, omgivelserne og de forskellige episoder bliver beskrevet så godt, at man selv kan se det for sig som en lille film, der kører i hovedet imens.
Bøgerne udgør en længere serie, og jeg vil derfor ikke anbefale nogen, at læse dem som selvstændige bøger. For det første vil man miste en ret stor del af handlingen, og for det andet vil man gå glip af en virkelig god læseoplevelse. Desuden vil jeg anbefale alle, som allerede elsker TV-serien, at læse disse bøger, da TV-serien nærmest har en helt anden historie (ja, jeg blev nødt til at se nogle afsnit, da jeg var færdig med bøgerne) end bøgerne. Dog vil jeg ikke rigtig anbefale folk, at se TV-serien efter de har læst bøgerne, for ærlig talt synes jeg den skuffer ret meget i forhold til bøgerne.
Der bliver på engelsk udgivet i alt 12 bøger i denne serie, hvoraf de er inddelt i tre “dele” med fire bøger i hver. Det er altså desværre også kun den første “del”, altså disse fire bøger, som er blevet oversat til dansk. Jeg håber dog med tiden, at resten af bøgerne også bliver oversat. Jeg vil i hvert fald virkelig gerne læse dem!
Disse bøger er sendt til anmeldelse, men det er selvfølgelig stadig 100% min egen holdning, der kommer til udtryk.
Titel: ”Døden i dine øjne 2 – Arven” Forfatter(e): Rachel Ward Serie: Numbers #2 Sideantal: 382 Forlag: Politikens Forlag Udgivet: 15-06-2012 Læst på: Dansk
Katastrofen rykker nærmere …
Når Adam ser et andet menneske i øjnene, ser han ikke bare datoen, hvor personen skal dø. Han mærker samtidig de lidelser, den døende skal igennem. Lige nu mærker Adam, at en grusom katastrofe er på vej. Alle omkring ham har de samme tal i øjnene. Alle vil dø den samme dag, og Adam ved, at døden vil blive voldsom. Kan han sammen med den mystiske og utilnærmelige Sarah forhindre katastrofen? Eller har de selv de forkerte tal i øjnene?
Efter at have læst den første bog i serien: Døden i dine øjne, mente jeg, at den lagde virkelig meget op til, at man også skulle læse denne, og jeg fik ret. Hvis man bare synes den første var lidt god, er der ingen tvivl om, at man også skal læse denne. Jeg synes nemlig, at den får “reddet” mange af de ting, som jeg ikke syntes særlig godt om i den første. Jeg var f.eks. rigtig glad for starten, og den fangede mig lige med det samme. Desuden synes jeg også slutningen fungerede rigtig godt, og efterlod mig ikke med denne samme følelse af, at denne skulle have været en del anderledes som i Døden i dine øjne. Jeg vil ligefrem sige, at bogen blev sluttet så godt af, at jeg virkelig ikke kunne se, hvad næste bog skulle omhandle.
Bogen er inddelt i kapitler efter, om det er Adam eller Sarah, man følger. Hvilket jeg synes fungerer rigtig godt, på den måde får man nemlig let begge deres historier og følelser at vide. Desuden oplever man flere episoder fra begge deres synsvinkler, og kommer på den måde tættere på, hvordan de egentlig er som personer. Desuden var jeg helt vild med den måde hvorpå, de tænkte på hinanden. Jeg synes det skabte et helt specielt bånd mellem dem, selvom de egentlig ikke selv var klar over det.
Jeg synes at bagsideteksten til Døden i dine øjne lagde op til en helt anden historie, end den man rent faktisk læste, hvilket irriterede mig en smule da jeg virkelig havde set frem til at læse historien. Denne bog synes jeg dog følger bagsideteksten rigtig godt, og jeg var på ingen måde skuffet over historien, rent faktisk synes jeg, at denne bog opnåede at fortælle den historie, som jeg troede den første ville.
Bogen er, som tidligere nævnt, inddelt i kapitler efter, om det er Adam eller Sarah, man følger. Disse kapitler er ligesom i Døden i dine øjne ret korte, og gør derfor også denne bog meget overskuelig og let at læse. Desuden er den også, præcis som den første, skrevet i et meget beskrivende sprog, som gør at man hele tiden føler, at man selv er der.
Titel: ”Lying Game 2 – Sandhed eller konsekvens” Forfatter(e): Sara Shepard Serie: The Lying Game #2 Sideantal: 276 Forlag: Politikens Forlag Udgivet: 18-01-2012 Læst på: Dansk
For ikke så længe siden havde Sutton alt, en pige kunne drømme om: Fantastiske venner, en sød kæreste, en kærlig familie. Men ingen af dem ved, at hun er død.
For at opklare mordet på Sutton, har hendes ukendte tvilling Emma overtaget hendes liv. Hun sover i Suttons værelse, går med hendes tøj og kalder hendes forældre for mor og far. Imens holder Suttons morder holder øje med hver eneste af Emmas bevægelser.
Jo dybere Emma graver i mysteriet, jo flere mistænkte finder hun. Sutton og hendes venner legede en del lege. Lege, der ødelagde folks liv. Mange kunne ønske at få hævn. Mange kunne ønske Sutton – og nu Emma – død.
Efter at have læst første bog i serien: Den enes død, var der slet ingen tvivl om, at jeg også blev nødt til at læse denne. Jeg blev simpelthen nødt til at finde ud af, hvem der egentlig havde dræbt Sutton. Desuden blev jeg nødt til at finde ud af, om Emma overhovedet kunne blive ved med at udgive sig for at være Sutton.
Bogen var virkelig spændende, og jeg havde meget svært med at stoppe igen, når jeg kom igang. Jeg blev hele tiden nødt til at læse lidt videre, for at finde ud af, hvad der nu ville ske. Desuden sad jeg virkelig mange gange, og var helt sikker på, at nu havde jeg gættet, hvem der havde dræbt Sutton. Men eftersom jeg fik læst mere og mere af bogen, faldt alle mine gæt til jorden igen. Det er virkelig en bog, som sørger for at få opbygget en stemning, så man er helt sikker på, at nu sker der noget stort. Men alligevel er det ofte disse steder, hvor der faktisk ikke sker noget. Når der rent faktisk sker noget stort, så bliver man ofte overrasket – det sker nemlig på tidspunkter, hvor man slet ikke havde forventet det.
Bogen er hovedsageligt skrevet ud fra Emmas synsvinkel, og det er altså alt hvad hun oplever, at vi læser. Engang imellem er der dog nogle flashbacks, hvor man ser ting udfra Suttons synsvinkel. Jeg synes disse flashbacks fungerer rigtig godt, da man på den måde ser, hvordan forskellige episoder i Suttons liv er forløbet – episoder som ofte er nogle, som Emma er ved at undersøge. Bogen er desuden skrevet i et let sprog, så alle kan være med. Men selvom sproget er let, synes jeg stadig bogen er skrevet på en rigtig god måde. Derudover synes jeg bogen er meget beskrivende, hvilket gør at man virkelig kan fornemme hvordan Emma har det, og hvad det er hun gennemgår .
Da Den enes død og Sandhed eller konsekvens er en del af en serie, bliver man nødt til at have læst Den enes død først, for ordentligt at kunne forstå handlingen i denne bog. Bog nr. 1 er dog også virkelig god, så det er bare om at komme igang!
Bloggen står desværre meget stille i øjeblikket, da jeg er travlt beskæftiget med at skrive eksamensopgaver. Det irriterer mig virkelig, at jeg ikke har tid til bloggen, men eftersom de fleste af mine fag slutter i år, er der ret mange opgaver. Jeg vender dog stærkt tilbage, når mine eksamener er overstået! Jeg har f.eks. anmeldelser af henholdsvis Forbudt og Lying Game 2 – Sandhed eller konsekvens liggende, som bare venter på at blive skrevet færdige. Desuden har jeg bogen Forsvar for Jacob liggende, som mangler at blive læst og anmeldt. Så der burde være nok at gå i gang med. Nu vil jeg dog vende tilbage til eksamensopgave i teknologi B, som skal afleveres på fredag.
Titel: ”Slettet”
